Velkommen til MC-Pluto

MC Pluto blev stiftet det herrens år 1982 i Randbøldal hvor klubben stadig har til huse. Klubben fik ret hurtig et klubhus stillet til rådighed. En faldefærdig skovejendom, som så er blevet istandsat fra ende til anden.

Klubbens formål er kort og godt, at samle lokale motorcyklister til kammeratlig samvær, samt fællesture på vores motorcykler. En del af sommeren går da også gerne med, at køre til de forskellige træf der er rundt om i landet.

Klubben er i dag repræsenteret af mange forskellige typer mennesker, og lige så mange forskellige typer motorcykler. Vores gennemsnits alder er ved at blive lidt høj, men heldigvis er der kommet flere unge til som kan holde lidt gang i den.

Besøg MC-Pluto på Facebook